Mit udgangspunkt
Først vil jeg starte med at fortælle lidt om hvad mit udgangspunkt er og hvor langt jeg egentlig er nået.
Jeg er uddannet kropsterapeut og her er intuition også en ret stor del af behandlingen, men samtidig er der en masse grundlæggende viden om krop, meridianer, zoner, muskler og organer. Krop og psyke sammenhænge.
Den uddannelse tog 1 år og jeg blev færdig i maj. Under uddannelsen havde jeg 83 klienter på min briks og øvede 63 timer med andre elever, så allerede ved uddannelsens afslutning følte jeg mig ret godt rustet.
Fra maj og frem til nu, har jeg haft 30 klienter på briksen til kropsterapi. Jeg mærker tydeligt hvordan jeg udvikler mig, og bliver mere og mere skarp. Det bedste er jo at mine klienter virkelig føler en forskel.
I februar 2023 blev jeg uddannet reiki healer og jeg elskede det fra dag 1. Her er mine evner også vokset markant, hvor jeg i starten kun mærkede lidt og indimellem fik nogle ord og billeder, mærker jeg nu alt hvad klienten mærker på briksen.
Der kommer altid clairvoyante budskaber ned, jeg kan give klienten med og energien i min reiki healing er virkelig stærk. Jeg får så mange budskaber og afdøde kontakt, og kan virkelig give klienten meget med, men jeg ved at der er SÅ meget mere.
At være kanal for kontakten mellem afdøde og klient, at kunne spørge healings guider, afdøde osv. At kunne gå ind i tidligere liv og heale, eller heale op på traumer der ligger i slægten. Alt det er det jeg skal i gang med at lære nu og jeg glæder mig helt enormt.
Uddannelsens start
Min uddannelse startede i mandags d. 12/8, hvor jeg spændt kørte afsted mod Ballerup.
Vi var 6 på holdet udover vores underviser og vi mødte hinanden i et skønt lyst rum, hvor vi fik kaffe og the og begyndte at små snakke. Vores underviser Anja har jeg haft i min reiki uddannelse og hun er helt fantastisk, så det var ren gensynsglæde.
Anja har mange års erfaring inden for det spirituelle og hendes undervisning bærer meget præg af hendes kontakt med den åndelige verden. Hun kan have en helt klar dagsorden, men pludselig trænger hendes guider sig på og så kommer der input, healings meditationer osv. Derfor ved man aldrig helt hvor dagen fører hen med Anja, og det gør det bare ekstra spændende, men
vi når altid det vi skal.
Vi startede med en lang præsentation af vores underviser Anja, som virkelig har haft et spændende liv og har oplevet mange ting fra den åndelige verden. Herefter præsenterede vi os selv. Vi er 6 meget forskellige kvinder, men der er helt klart nogle røde tråde imellem os alle. Vi kommer med flere af de samme temaer, og derfor er vi selvfølgelig endt på samme hold. Der er altid en mening med det der sker.
Da vi mødte ind, lå der et shakra kort på vores stol. Dette kort havde hvert et budskab til os. Anja læste hvert enkel kort for den enkelte så vi fik et langt budskab med os, der fortalte om vores rejse på denne uddannelse.
Herefter var igennem en lang healings meditation, hvor vi alle blev virkelige trætte. Et af holdets fokus punkter er helt klart, at vi skal ned i roen, lære at være i nuet og finde vores tålmodighed frem.
Et fokus jeg selv kender alt for godt og allerede er i gang med at arbejde med. Dagen var nu blevet færdig og jeg var utålmodig efter at komme i gang med alt det nye, apropos at sætte farten ned og være i nuet.
Dag 2 startede med en healings meditation til dagen, og herefter gik vi i gang med at lære om manifestation, et emne jeg synes er sindssygt spændende. Tænk at kunne få alt det man gerne vil have ved at manifestere.
Herefter gik vi i gang med sjælens opbygning, de forskellige lag, læren om de forskellige 7 hoved shakra (energi centre) og lagene i vores aura. Til sidst talte vi kort om vores skytsengle og skytsguider.
Vi arbejder videre med dette næste gang og jeg glæder mig meget. Vi skal også igennem reiki 1 og reiki 2, hvilket jeg har været, men det var en fed rejse og mon ikke jeg bare får noget nyt med denne gang.
Næste gang jeg skal på uddannelse er d. 5/9, så hold øje med min videre fortælling. Jeg vil også lægge et link op på min Facebook side ”Hel med terapi”
Tak fordi du følger mig.