MINE TANKER
En bekendt sagde til mig en dag…
”Jeg vil egentlig gerne komme ud og få behandling i din klinik, jeg venter bare på at jeg bliver klar til at tage hul på ALT det der fylder”
Det satte gang i mine tanker, for bliver vi nogensinde klar til at tage hul på ALT der fylder, svaret er NEJ det gør vi ikke. Igennem et helt liv oplever vi mange ting på godt og ondt. Når vi har skulle beskytte os selv i svære situationer, har det været hensigtsmæssigt dengang.
Mange ting har vores underbevidsthed gemt væk, fordi det ville blive for svært at forholde os til ALT.
Når vi oplever traumer, stress, sorg og andet der er belastende og svært, så sætter kroppen ind med signalstoffer og strategier der gør at vi ”overlever” og kommer igennem det svære. Vi kan jo ikke bare sætte os i et hjørne af vores sofa og vente til det går over. Livet går videre og vi skal tage os af arbejde, børn, familie osv. og vi laver ofte en fortælling til os selv om, at det ikke kan være anderledes, men det kan det.
DET SVÆRE
Det der er svært lige nu, bliver selvfølgelig nemmere over tid, men det kan tage lang tid, fordi kroppen lagrer det hele. Så selvom du tænker, at du nu er ved at være oven på, eller blot venter på at alt det svære derude skal gå væk, så vil kroppen på et tidspunkt være fyldt op.
Alt det som gennem livet har været svært, vil kroppen bliver mere og mere fyldt af, og her starter den med ”at prikke” og senere begynde ”at råbe”
NÅR KROPPEN PRIKKER TIL OS
Det er meget forskelligt hvordan vi hver især oplever, når vores krop begynder at prikke til os.
Det kan f.eks være regelmæssigt hovedpine, ondt i maven, en hård klump i maven, vi begynder at sove dårligere eller vi bliver svimle og det er bare lidt af det. Det er her vi skal begynde at reagere. Ofte ser vi på os selv som delt i 2. Kroppen som er det fysiske, og hovedet der er vores psyke og ego. Mange tænker ikke over at krop og psyke er en helhed der arbejder sammen.
Når vi ikke hører efter den prikken vores krop giver os og slår det hen med, at vi nok bare har en eller anden virus, der snart går over, så begynder kroppen at prikke hårdere og hårdere, for til sidst at RÅBE.
MINE OPLEVELSER MED PRIK OG RÅB
Jeg har selv oplevet ovenstående.
Min prikken og senere råben var regelmæssigt hovedpine anfald, som jeg blev ved med at undskylde med en hjernerystelse fra 2011. Selvom jeg havde fået regelmæssigt kropsterapi og kunne gå en måned uden hovedpine, var undskyldningen tilbage når hovedpinen dukkede op igen.
Jeg havde også en hård knude i maven i mange år, og jeg troede at det var normalt at mærke min mave på den måde, indtil jeg igennem psykologi og kropsterapi opdagede, at det var følelser og stress der blev overhørt. Den knude blev også langsomt opløst igennem kropsterapi.
Men selvom kropsterapi og healing virkelig kan hjælpe meget, kan det aldrig stå alene. Vi er nødt til selv at begynde at reflektere over vores egen indvirkning på udfordringerne. For mig selv tog det lang tid at nå frem til, at hvis bedringen skulle fortsætte, var jeg nødt til at gøre noget andet.
Denne refleksion kom først efter flere stressperioder, hvor kroppen råbte så højt at jeg blev sygemeldt x flere. (Det kan du læse mere om i indlægget “Min egen erfaring med stress”
MIN UDVIKLING
Over en lang periode kom jeg stille og roligt i kontakt med mange ting der fyldte følelsesmæssigt hos mig, men i små doser, så jeg selv kunne følge med. Langsom blev min knude i maven mindre, minde hovedpiner mindre.
I lang tid var jeg bare i denne her klient behandler relation, og jeg vidste at der som regel kom noget frem på briksen, jeg havde en virkelig god relation til min behandler og følte mig tryg. Han fik løsnet og åbnet op for SÅ mange ting jeg ikke vidste min krop gemte på og langsomt blev jeg mere og mere bevidst om min egen krops sprog.
Da jeg startede på min uddannelse som kropsterapeut, var det ud fra en kæmpe sinspiration af det min egen behandler kunnen, og jeg er ham stadig evig taknemmelig over, det han hjalp mig med igennem årene.
Havde jeg ikke selv taget uddannelsen og healings uddannelsen, havde jeg nok stadig kommet hos ham regelmæssigt. Men det indre arbejde jeg har lavet de seneste år, har løsnet rigtig mange gamle traumer og stress, hvilket har ført mig til en anden måde at leve på. Min overbevisninger om, at det ikke kunne være anderledes med børnene, arbejdet osv, er blevet ændret stille og roligt. En hård men fantastisk udvikling.
MIN ERFARING GENNEM ANDRE
Jeg har mødt mange mennesker igennem mit arbejde som social og sundheds assistent, som især har været i kontakt med stress. Mine symptomer er langt fra enestående, tværtimod er de desværre blevet normale. Jeg havde engang en kollega der mistede synet kortvarigt pga. han var så hårdt ramt af stress og ikke havde lyttet til sin krops signaler. Andre har regelmæssigt kvalme, svimmelhed, opkast, en mave der er helt ude af balance som tynd mave eller forstoppelse. Alt hvad der rumsterer og fylder i psyken, kommer ud gennem kroppens signaler som fysiske ting.
Bliver du ofte ramt af noget af ovenstående?
VORES EGO
Vores hoved (ego) er ekspert i, at lave tanker der giver andre skylden for hvorfor vi har det som vi har det. Finde på undskyldninger for, at vi ikke har det så godt, lave en fortælling om, at vi er sådan pga ….., lytte alt for meget på hvad andre siger i stedet for at stole på det vi mærker. Vores ego har en kæmpe magt og det er en svær modstander.
AFRUNDING
Så for at vende tilbage til det der udløste alle de her tanker, så er pointen, at når du starter med at arbejde med dig selv, skal du ikke være bange for ALT det der skal frem. Det kommer i så små doser, at du kun mærker lettere ubehag for så at mærke en bedring. Vi får altid kun det vi er klar til.
Jeg vil slutte mit indlæg af med at stille dette spørgsmål:
- Er det bedre at blive ved med at gå og have det halvskidt og kæmpe med dagen og livet, uden at få det bedre, eller have det halvskidt efter at været startet på din egen rejse til bedring, og så stille og roligt få det bedre?
Tak fordi du læste med.