Den personlige og spirituelle healer uddannelse og åbning af klinik.

 Turen går til Måløv

Mandag d. 12/8 går turen til Måløv for første gang, her skal jeg starte ny uddannelse hos Anja. 

Jeg meldte mig til i vinter og har siden glædet mig ekstremt meget. 


Jeg var ikke i tvivl om, at denne uddannelse kaldte på mig, jeg havde mærket det længe. Jeg troede dog engang at jeg skulle blive færdig som kropsterapeut og arbejde med det 1 års tid inden jeg skulle videre, men den åndelige verden blev ved med at skubbe til mig. Så jeg meldte mig til.


Ja Tak til Den Åndelige Verden

Anja skrev til til mig at når først jeg sagde JA TAK med hele mig, så ville den åndelige verden begynde at arbejde med mig. Jeg skal lige love for at der er blevet arbejdet. Jeg mærker det ved at mine healingsevner virkelig har udviklet sig meget og de clairvoyante evner er eksploderet. Det er nu meget tydeligt for mig hvorfor jeg allerede nu skulle videre. 


Jeg har flere veninder der er ved at afslutte denne uddannelse og de fortæller mig at jeg jo faktisk laver meget af det man lærer, jeg ved det bare ikke, jeg kan godt mærke når det er der, men forstår ikke hvordan jeg kom dertil eller hvordan jeg kommer derhen igen. 


Karmisk healing, epigenetisk healing, afdøde kontakt, clairvoyance…. her kommer jeg.


Jeg glæder mig SÅ meget til at bliver mere stærk i det og bruge det i min klinik når det byder sig i en behandling.


Jeg vil dele min rejse herinde, den udvikling jeg går igennem og de nye evner der nok skal dukke op. 


Jeg skal på uddannelse ca 1 gang om måneden, og vil efterfølgende lave et blogindlæg. Jeg skal nok give lyd på min facebook og instagram når der er nyt. 


D. 1/9 overtager jeg også en nyt lejemål og åbner min helt egen klinik. Endnu en rejse begynder her og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at disse 2 rejser vil blive flettet sammen på kryds og tværs.  Derfor vil mine indlæg komme til at omhandle begge dele. 


Jeg vil glæde mig til at dele min rejse med jer. 

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner