
Min klient
Rikke har været min første klient i mit smerteforløb, hun fik sin sidste behandling i dag.
Hun har skrevet lidt om sine oplevelser i forløbet, det er det billede der ligger øverst.
Jeg skriver også hendes ord ned her, til allersidst i dette indlæg.
Rikke fik konstateret fibromyalgi for 5 år siden, men fortæller at hun har haft smerter i mange år og kæmpet en kamp ift. at få godkendt hendes sygdom. Rikke husker smerter helt ned til 4-årsalderen.
Behandlingerne
Rikke startede med 3 x healing, som forløste flere ting fra barndommen, herefter skulle Rikke forsøge med 3 x kropsterapi.
Den kombi virkede supergodt på Rikke og efter 1 x kropsterapi kunne hun mærke en tydelig forskel i kroppen. Jeg husker tydeligt at hun kiggede på mig fra briksen, efter behandlingen var færdig, og fortalte, at lige der, i det øjeblik, havde hun ingen smerter. Det var en ny følelse for Rikke og hun lå i et par minutter og nød det. Resten af Rikkes forløb blev med kropsterapi, med afsluttende grounding via healing, hvilket jeg altid bruger.
Hvordan hjalp behandlingerne
Rikke har beskrevet at hendes næsten daglige hovedpine/migræne forsvandt efter hun kom hos mig første gang. Den kommer stadig ind imellem, men Rikke ved som regel godt hvorfor, det er en af hendes indikatorerer på at have for travlt.
Rikke fortæller at hun ikke har ondt i maven mere. Hun havde jævnlig problemer med maven og i takt med at smerterne er væsentlig reduceret er søvnen også blevet markant bedre.
Bedring af livskvaliteten
Rikke fortæller at hendes generelle overskud er blevet meget bedre, at hun kan holde til mere, der giver livskvalitet. Tidligere var hun ofte lagt ned af migræne i flere dage efter et par begivenheder.
Efter forrige behandling, fortalte Rikke mig, at starte i dette forløb havde været det bedste hun nogensinde har gjort for sig selv.
Hvordan er forløbet foregået i praksis
Rikke har imellem hver behandling udfyldt et afkrydsningsskema med kommentarer for at måle på smerter, psyke og søvn.
Jeg vil fremover have fokus på det der er relevant i det enkelte forløb.
Alle mennesker er unikke og påvirkes af smerter på forskellige måder, derfor er ikke 2 forløb ens.
Rikke vil fortsætte med at komme hos mig, da hun stadig mærker en bedring efter hver behandling.
Som du også kan læse i et af minde andre indlæg, så har jeg selv været en klient med kroniske hovedpine anfald, som jeg aldrig troede ville blive bedre.
Selve kontakten
Jeg vil stadig gerne blive klogere på hvordan mine behandlinger kan hjælpe på kroniske smerter, så hvis du er blevet inspireret, så kontakt mig endelig.
Send en mail til mig om dine udfordringer eller ring og få en uforpligtende snak.
Klik på fanen kontakt for mere info.
Rikkes tilbagemelding fra brevet
Rikkes egne ord:
”Jeg har haft et forløb hos super søde Lene, med fokus på fibromyalgi, smerter og migræne. Det har været så godt og har bestemt hjulpet på smerter og søvn. Det er så markant forbedret, fra at have haft migræne 24 dage pr. måned, er det gået ned til max 2-5 gange, alt efter hvad jeg laver.
Vedr. fibromyalgi er jeg gået fra dårlig søvn til kun, at være oppe en gang. Smerterne er ikke væk men meget bedre.”
Stort tak til Rikke for at ville deltage.
Tak fordi du læste med.