I praksis
Helt praktisk så består et forløb af 6 sessioner. Første gang vil være på 1,5 time hvor vi her taler om hvilke udfordringer du har og hvad du gerne vil have hjælp til, samt starter behandling på briks. De resterende 5 gange varer op til 75 minutter og vil være en blanding af samtale og blandet behandling. Nogen gange kan der være et stort behov for at tale og andre gange er der brug for stilhed.
Hele forløbet betales første gang.
Planlægning
De første 3 sessioner skal ligge ca med en uges mellemrum, og planlægges første gang. De 3 andre planlægger vi fra gang til gang. Hele forløbet må max vare 4 måneder.
Det er et intenst forløb der virkelig kan rykke på de udfordringer du står i. Selv det, der føles så tungt, at du er i tvivl om du nogensinde kan komme ordentlig op igen, har jeg troen på at det kan alle.
Jeg har haft en del klienter igennem det her forløb og de har alle til fælles at det har rykket rigtig meget.
Du skal selvfølgelig være klar til at ville arbejde med det indre, men hvis du sidder og læser mit indlæg så er der noget der tyder på at du er godt på vej 🙂
Du kan læse mere om dette forløb i et tidligere indlæg der hedder Nyt forløb til november
Hvad sker der i en session
Det vil være en blanding af clairvoyance, healing og kropsterapi.
Når jeg sidder overfor dig mærker jeg altid en masse i både følelser, fornemmelser og fysisk. Det bliver kædet sammen indeni mig og jeg bliver guidet til hvor jeg skal behandle din krop og hvad vi skal tale om. Det er clairvoyancen der er i spil her.
Mange clairvoyanter, bruger clairvoyance som en session hvor de sidder overfor et menneske og kommer med budskaber og klarheder. Hos mig er clairvoyancen de budskaber jeg får sendt i vores snak og under en behandling når jeg laver kropsterapi. Hos mig er det klarfølelsen og klarfornemmelsen der er meget i spil. Det kommer til udtryk på den måde, at jeg helt fysisk mærker hvor du har en udfordring.
I denne fysiske ømhed ligger der ofte en følelse og det er her kropsterapi er så powerfuld, ud fra dette får jeg ofte en masse budskaber.
I en session bestående kun af healing, kommer der ofte mange budskaber ned, som du får af vide efterfølgende. Det kan sætte gang i mange processer som arbejder rigtig godt sammen med kropsterapien.
Der kan også forekomme punkt healing i en kropsterapeutisk behandling. Som sagt mærker vi fra gang til gang hvad du brug for.
Du er den der kender din krop bedst og det du har ønske om i den pågældende session, er det vi gør.
Tilbagemelding fra en klient
Denne tilbagemelding fik jeg af en klient der har skrevet på trustpilot. https://dk.trustpilot.com/review/helm
Jeg gengiver her hvad hun skrev.
“Lene får min allerstørste anbefaling.
Jeg bookede en behandling hos Lene da jeg kunne mærke mit og krop var totalt på overarbejde, jeg følte mit hoved simpelthen ikke kunne rumme mere som jeg skulle tage stilling til eller forholde mig til. Jeg havde ærligt ikke de helt store forventninger, andet end et ønske om at blive løsnet lidt op og lige koble lidt af. MEN jeg har aldrig mødt en behandler, hvor jeg følte mig så tryg, hørt og “grebet” lige fra start af. Efter min første behandling, gik jeg derfra med et lettet hjerte og samtidig en ro i min krop og i mit hoved, som jeg ikke havde følt længe.
Vi aftalte derefter at køre et forløb på 6 gange med kropsterapi, healing og snakke,
Jeg startede med en krop der bare sagde nej tak, til at jeg i dag kan mærke en helt anden ro, jeg er blevet klogere på at mærke efter og nyde den ro det faktisk giver. Jeg kan klart mærke mere overskud og en gladere jeg.
Af hjertet for dig Lene
Du hænger på mig nu.”
Til sidst
Dette er bare en enkelt klients historie efter et forløb, men den minder på mange måder om alle de andre skønne klienter der har været igennem, med hver deres udfordringer.
Hvis du er i tvivl om dette er noget for dig, er du velkommen til at sende mig en mail (link øverst på hjemmesiden) eller ringe på tlf. 27453671 til en uforpligtende snak.
Jeg har også enkelt sessioner i både kropsterapi og healing, eller en kombi-behandling.
Jeg behandler også børn.
Der er også mulighed for at booke en tid på 20 minutter helt gratis og uforpligtende, hvor du kan møde mig, få en snak og evt. komme på briksen og lige mærke hvad det er jeg laver. Du booker via linket øverst.
Helt fysisk ligger min klinik i Dianalund centeret og der er åbent efter aftale.
Jeg har almindelige åbningstider, men kan du ikke finde en tid der passer ind i dit liv, så skriv til mig så kan vi altid finde en løsning.
En lille info
Tirsdag d. 25/8-26 kan du møde mig i Karinas forretning i Sorø “Diva No. 1” https://www.facebook.com/p/Diva-No1-61560833161948/
en skøn spirituel forretning der sælger en masse fantastiske ting.
Her vil vi være flere behandler fra 10-16 hvor du kan prøve forskellige behandlinger inklusive mine, og du kan helt sikkert gøre et godt køb, jeg forsikrer dig om, at du ikke går tomhændet derfra.
Tak fordi du læste med.
